Tuesday, June 3, 2008

1996 E. Pira, Barolo Cannubi Boschis

Jeg læste for nylig den kære Galloni udtale, at det var tid til at drikke denne vin. Vinen virker på ingen måde træt, da den efter 2½ times dekantering landede i de meget specielle Zalto Bourgogne glas. Meget klassisk Barolo stil med tørrede frugter, kamfer og violer. Smagen følger trop og er holdt i et stramt snit med tørt klassisk syrebid, som fruen i huset fandt lidt for tørt. Måske er det de udtørrende frugter, som danner grundlaget for at frugten er på retræte og derfor denne løftede Galloni pegefinger. Jeg kan dertil godt være enig og vinen byder ikke på megen saftighed, men jeg skal bemærke, at den udviklede sig hele tiden i glasset og for mig en klassisk god Barolo nydelse.

April-2008

No comments: